issehoved

 

For nogle dage siden tog jeg til Samsø. Jeg var temmelig “færdig” ovenpå et meget følelsesladet og udfordrende år. Begge mine forældre på henholdsvis 88 og 89 blev for et års tid siden fra den ene dag til den anden (sådan oplevede jeg det praktisk talt) ude af stand til at klare sig. Det var ikke en beslutning. Jeg gjorde det bare, trådte til for at hjælpe dem. En virkelig voldsom proces skulle det udvikle sig til at blive. Sindsoprivende, grænseoverskridende, udmattende, svær. Men også virkelig rørende. Og jeg ville ikke have undværet det. Vi har grinet og grædt, råbt og sunget, mens den begyndende demens, eller hvad det nu er, gjorde sit til at besværliggøre tingene. Min far der i løbet af et par måneder måtte give fortabt både i forhold til at køre bil og have styr på sin økonomi. Fatale tab for en mand som ham, blev jeg klar over. Min mors behov for mere pleje end hjemmehjælpen/hjemmesygeplejen kunne klare. Hendes afgrundsdybe frygt for plejehjemmet. Min far der ikke kunne holde op med at passe hende, som han havde insisteret på det i flere år, selvom han nu både fysisk og især psykisk efter et par blodpropper var helt til rotterne, og jeg ind i mellem, når jeg kom, fandt ham siddende grædende ved sin computer.

 

Der er meget mere at sige om det, men det er ikke, det jeg vil i dag. Blot dette at det endte godt. Så godt som det overhovedet kunne. Ikke uden kamp med kommunen, hårdt arbejde og masser af søvnløse nætter. Men alligevel føltes det som et mirakel, da jeg først i juli satte mig ud på min altan, kiggede ud over havnen, ned over skibe, vand og mennesker og lige så stille tænkte “ved gud, så løste det sig alligevel”. Min mor havde langt om længe fået tilkendt den plejecenter lejlighed, hun havde brug for, og er til stor overraskelse for sig selv blevet glad for det. Det store gamle parcelhus med tilhørende paradisæbletræ og minder, en institution i familien siden det blev bygget i 1962 blev solgt på bare 10 dage, og det lykkedes at få det til at gå op med den helt rigtige bolig til min far. Pyha. Nu kan der endelig falde ro over vores familie, tænkte jeg.

 

Der var bare det, at det kunne jeg ikke. Falde ned igen. Det var som om, jeg hang ude et eller andet sted af mig selv, og kunne ikke finde hjem. Jeg kunne ikke koncentrere mig, jeg var træt som et ondt år og følte det som om, jeg havde været puttet ind i en centrifuge! Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

 

Og så var det, det skete.

At den aller fineste natur, jeg kender, kaldte på mig. Kom! Kom nu bare!

 

Det var Issehoved, der kaldte. Samsøs Issehoved. En del af Nordby bakker som befinder sig helt oppe på toppen af øen. Issehoved blev min ven allerede første gang, jeg stod på toppen af dens hoved og trak vejret sammen med de blødeste bakker i hele verden, mens jeg så ud på det hav der for 50.000 år siden havde komponeret dem, og som på Skagens “grenen”-maner skyller sammen helt ude på dens spids. Et stort bakkeland af kraft og nærværende kærlighed. En stilner af al stress.
Det var det helt rigtige sted, at tage hen og samle mig sammen. Jeg bestilte billet til mig og bilen og fandt et godt sted at overnatte. Og allerede samme aften, efter jeg var ankommet, kørte jeg op på øens hoved. Det regnede en lille smule, men da det havde været en meget varm dag, gjorde det ikke spor. Tværtimod. Roen sænkede sig mærkbart i mig næsten med det samme. Og efter at have tilbragt de næste dage deroppe mærkede jeg, hvordan min energi og min kerne langsomt blev genetableret, og da jeg sad på færgen på tilbageturen, kunne jeg mærke at øen og især det issehoved havde fyldt mig med en  forgoelse (et ord min søn opfandt, da han var 6 år), som jeg er den evig taknemmelig for.

Issehoved i Nordby bakker på Samsø bærer på en usædvanlig fin og mild energi/kraft, som er helt unik, og hvis du ikke har været der, så kan jeg varmt anbefale dig at tage der til, også hvis du står eller skulle komme til at stå i en uoverskuelig situation, som du føler kræver noget helt ekstraordinært.

 

 

SOULBOOK

.

.

.

.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s